tirsdag den 10. januar 2012
1. babyprojekt færdigt og gaver
Endelig har jeg fået et baby-projekt færdigt! Men hold da op hvor er det svært at montere sådan tre lag; stof med pladevat imellem. Det skred og skred og jeg var ved at blive godt gal i skralden. Endte med at bruge ca. 6000 nåle!! Resultatet blev et rigtig blødt putte-tæppe jeg glæder mig til at svøbe om den kommende pige. Jeg holder fridag idag, og det er så tiltrængt. Maven er allerede i vejen i de daglige gøremål, og faktisk også på arbejde. Derfor har jeg treatet mig selv med en shoppingtur i solen, altid godt!
Det blev selvfølgelig også til lidt babytøj, i hvid uld og silke mmh..
Julen og nytåret er forløbet i ro og mag, trods snot og generelle graviditetsgener. Bøffen fik mange fine gaver, særlig glad er han for sin Lego politistation. Han har ikke helt finmotorik til de små dele endnu, men han leger nu fint med det, når først farmand har samlet det (og det nyder han at gøre, man bliver aldrig for gammel til Lego åbenbart!)
Lampen er en januargave fra mig til os, og er fra det danske mærke Milk. Den skal erstatte de to stearinlys der har brændt nærmest non-stop i hele december, -det er ikke sundt med alle de brændende stearinlys i stuen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Uh ja det er altid besværligt når det skal syes sammen! Og jo større, jo sværere! Jeg plejer at sy det sammen med store sting først, og som regel quilter jeg det i hånden - det tager lang tid, men det er nemmere at styre, syntes jeg.
Men hvor er det bare blevet super fint! Dejlige farver;-)
Hvor er tæppet blevet fint! Minder mig om at jeg også har sådan et projekt i gang;)
Mine piger har begge det lækre uld/silke fra Joha - det er virkelig vanedannende.
Øiij, hvor er det verdens fineste dit tæppe! Mon du lige lapper et sammen i størrelse voksen også;)? Natdragten har Anna også, og den er bare så skøn og blød. Mmm
Eller, jeg ved da ikke om det er en natdragt, men det er det altså i størrelse 86-92, som Annas er;)
Haha, det lyder præcist som vores jul: masser af forkølelser, generelle graviditetsgener og Lego i lange baner :)
Hvor er det bare et skønt tæppe! Du er for sej!
Lampen fik vi sidste jul. Den er så fin og hyggelig. Den bliver I glad for :)
Nå ja, og nu jeg er ved det: Det fine sengesæt fra Kragh Rosenberg har vi også liggende i str. baby fra Carla. Er jeres grønne mon fra Sven Emil? ;)
Hvor er det bare nogle lækre mønstre du har smækket sammen. Og lampen - suk!
So nice quilt!!! Really nice work! J.
Tak Mille, jeg har godt nok også haft projektet liggende i lang tid, før jeg blev færdig. Dit ser også lovende ud! Det er i øvrigt hyggeligt at rende ind i dig via blogverdenen her, når nu vi begge er mødre til et par bavianer i den virkelige :)
Tak Tine, jeg tror ikke jeg laver i voksenstørrelse det har jeg ikke tålmodighed til! :-), babytøjet kan meget vel blive en natdragt til den kommende pige, de sover jo en del, sådan nogle små nogle! ;)
Mette, vi er vist i samme båd på mange fronter!! :-)
Vi er allerede så glade for lampen, den er så fin! Sengetøjet fra Kragh Rosenberg er faktisk mit, altså voksenstørrelse. Desværre har jeg ikke kunnet opdrive det i babystørrelse, det gad jeg ellers godt eje! :-)
Tak Malene, Thank you Jolana! :)
Kh Clara
..og tak til Frøken Jensen og Kram og Krea for monterings-tip! Det må afprøves på fremtidige projekter!
Kh Clara
hvor er det en fin blog, du har:)
Lækker blog du har! :-)
Det var dog det skønneste tæppe jeg længe har set! Det må en hver baby blive glad for! :-)
Og flotte køb! :-) Kig forbi min blog hvis du har lyst! :-)
Kh M
Send en kommentar