Jeg skulle have været til London i denne weekend og besøge en veninde jeg har derovre, men flyet var aflyst pga. sne.. Derfor tog jeg til julemarked på min gamle skole istedet. Jeg købte en meget fin kop, vi har dog rigeligt med kaffekopper herhjemme, så jeg begrænsede mig til én (til gengæld får i den lige fra 4 vinkler!!!)
Julepynten er kommet frem og hænger fint og dingler i vinduet. Anne Linnets nye jule-cd snurrer i anlægget og bøffen guffer pebernødder. Han har fattet konceptet med pakkekalenderen, og idag var det en lego-edderkop!! Han er dog fast besluttet på at der er traktorer i alle pakkerne!
Weekenden er helt uden planer og i julehyggens tegn. Uhm!
10 kommentarer:
Åh, det ser hyggeligt ud. Og det er jo dejligt, når man glipper en tur til London pga. sneen. Er det pakkekalenderen man kan skimte bag Svend? Det er altså det dejligste navn. Georg hed Svend inde i min mave rigtig længe, men jeg fik ikke overtalt ham:)
Ja Karen, det er pakkekalenderen bag Svend der anes. Den er blevet så fin! Mit kamera synger på sidste vers og det er endnu ikke lykkedes mig at tage et værdigt billede af kalenderen, men det er på vej -inspirationskilden skal jo have syn for sag! ;-)
Svend er bestemt et dejligt navn, men jeg er nu også ret tosset med Georg og Otto-Jeg må have en dreng til en dag!
Kram Clara
Det er da den fineste julekop jeg længe har set :)
Tak Malene. Ja jeg blev også helt julefjollet da jeg fotograferede den stjerneformede morgenkaffe! Kram C.
Super flot kop, især når man kigger lige ned i den. Det ser rigtig godt ud.
God jul
Marlene
Stjerne-kaffe, hvor fint! Og lækre sokker og Svend :)
sikke en dejlig blog.... glæder mig til at følge med.
Kh Line.
Taaark Mette! (sokkerne er fra H&M og de er i uld ..uhm!)
Velkommen Line! Kram Clara
Uh, så må jeg da en tur forbi H&M! De sokker vil da virkelig sætte prikken over både jule- og skiferie :)
Ja, sikke en fin kop :). Kan man mon få at vide, hvem, der har lavet den? Tror nemlig også den ville pynte vældigt i mit køkken.
Også lige et tak for en rigtig fin blog!
Send en kommentar